Tøj i økologisk bomuld har aldrig været mere populært. Mens mange har købt økologiske fødevarer i årevis, er det først nu, forbrugerne for alvor har fået øjnene op for økologisk tøj. Det er især salget økologisk undertøj, der er i kraftig vækst. Undertøj går de fleste med hele tiden, og samtidigt er det i tæt kontakt med huden.

Når du køber tøj i økologisk bomuld, skåner du ikke blot miljøet. Du får også et produkt i langt højere og blødere kvalitet. Samtidig undgår at udsætte dig selv for en mængde af skadelige restkemikalier, som findes i meget konventionelt bomuldstøj på markedet.

Økologisk Bomuld – Etik & Bæredygtighed! 

Økologisk bomuld dyrkes uden kunstgødning og sprøjtegifte. Den dyrkes som regel af selvstændige bønder, som selv ejer deres jord og derfor behandler den med respekt. Det betyder bl.a. at bønderne bruger sædskifte (dyrker forskellige afgrøder i markerne fra år til år) så jorden ikke udpines. De økologiske dyrkningsmetoder binder CO2 i jorden, hvor den giver næring til næste års afgrøder. Det betyder, at udledningen af drivhusgasser ved dyrkning af økologisk bomuld er helt op til 94% lavere end ved konventionel dyrkning.

Hvis du kigger efter GOTS mærket, når du køber tøj økologisk bomuld, kan du ydermere være sikker på at forædlingen – det vil sige processen fra bomulden høstes på marken, til det færdige produkt havner i butikkerne – også sker på en etisk og miljøvenlig måde. GOTS standarden stiller krav til hele produktionsprocessen – ikke kun til dyrkningen. Det betyder, at der på intet tidspunkt i produktionen må benyttes kemiske stoffer, som kan være til fare for miljøet og for din sundhed.

GOTS mærket er dermed det mest pålidelige pejlemærke, når du køber økologisk undertøj og andet tøj i økologisk bomuld.

Økologisk Bomuld – Kvalitet og Holdbarhed

At vælge økologisk bomuld fremfor konventionel bomuld handler ikke kun om at passe på jorden og naturen. Som forbrugere, ønsker vi naturligvis også en ordentlig kvalitet.

Traditionelt bomuldstøj har sjældent den store WAUW effekt – ofte er det masseproducerede basismodeller, som kan købes for en slik og ofte mister både form og farve efter 8-10 ture i vaskemaskinen. Det har givet bomuld et blakket ry, som slet ikke er fortjent.

Fra naturens side er bomuld nemlig et enestående og unikt materiale. Det er blødt, lader huden ånde og er superholdbart. Mange af disse egenskaber går desværre tabt ved mødet med de kradse kemikalier og giftige farvestoffer, som bruges i den masseproducerende modeindustri.

Når du derimod vælger økologisk bomuld, er disse fantastiske naturlige egenskaber bibeholdt, og du kan nyde godt af en blødhed og en holdbarhed og ikke mindst en komfort som langt overgår den du kender fra ikke-økologisk bomuld.

Og du kan ovenikøbet nyde disse kvaliteter med god og ren samvittighed.

Ikke – Økologisk Bomuld – En Kæmpe Miljøsynder

Mange forbrugere har den opfattelse, at bomuld må være et bæredygtigt materiale – også selvom det ikke er økologisk dyrket. Intet kunne være længere fra sandheden.

I modsætning til økologisk bomuld dyrkes 95% af den konventionelle bomuld på marker ejet af store virksomheder, hvis primære interesse er størst muligt udbytte til lavest mulig pris. Der benyttes genmodifikation, kunstgødning og sprøjtemidler for at gøre produktionen så udbytterig og billig som mulig.

Selv om det kun er omkring 2,5% af jordens samlede landbrugsarealer der anvendes til bomuldsdyrkning, bliver 10% af verdens samlede produktion af pesticider og 16% af den samlede mængde insektgifte brugt netop i disse marker. 

Ifølge beregninger fra Greenpeace, bruges der op mod 150 gram sprøjtegift på at fremstille en enkelt T-shirt! Det er rigtigt meget gift, som skader miljøet og grundvandet – og hvad der er endnu værre, findes der stadig rester af disse giftstoffer i det færdige produkt. Det undgår du helt, når du vælger økologisk bomuld.

Disse tal kommer som et chok for de fleste forbrugere. Læg dertil, at bomulden – fra den høstes, til den ender på bøjlerne i tøjbutikkerne – udsættes for adskillelige kemikalier, som ikke blot ødelægger bomuldens fantastiske naturlige egenskaber og holdbarhed, men også bliver hængende i tøjet – selv efter mange ture i vaskemaskinen.

Vi taler om formaldehyd, klor, ftalater, tungmetaller – for blot at nævne nogle få af de stoffer, der kan findes i ikke-økologisk bomuldstøj. Det er med andre ord stoffer, som mistænkes for at være både allergi- og kræftfremkaldende, som helt lovligt kan benyttes i tekstilproduktion.

Der er ikke noget at sige til, at flere og flere går målrettet efter økologisk bomuld.

Tilmeld nyhedsbrevet fra SENZE og spar15%

på HELE din bestilling

Tilmeld nyhedsbrevet fra SENZE og spar15%

på HELE din bestilling

Scroll til toppen